Fotokursus i makrofotografering

Pris: 1900,-

Jylland: TILMELDING HER

Lørdag den 6. august 2011

Adr. Parkeringspladsen ved Rebild Hus.

Rebildvej 25, 9520 Skørping.

Tid: 09.00 - 17.00

 

Sjælland: TILMELDING HER

Fredag den 12. august 2011

Adr. Vestre Hus ( Ravnsholt Skov )

Mørkebakkevej 1, 3450 Allerød

Tid: 09.00 - 17.00

 

Makrofotografering

Download kursusfolder  1,48 MB

Specialkursus i makrofotografering  

Kurset er et specialkursus, og hos os betyder det, at vi vil fokusere på de teknikker, som er relateret til denne genre af naturfotografering. Vi vil derfor ikke lægge vægt på den grundlæggende teori som lukkertid, blænde, ISO og brændvidde, men i stedet fokusere på  motiverne og de kreative teknikker.

Hvis du er vild med natur og friluftsliv, kommer du virkelig til at hygge dig på dette kursus, for vi kommer til at tilbringe hele dagen i skoven med vores kameraer. Undervisningen bliver en kombination af fælles- og individuel undervisning og kommer dels til at foregå ved kameraet og dels i vores undervisningstelt, hvor vi også kan sidde med de bærbare computere og se på dagens billeder. Vores frokost laver vi over bålet, hvor vi også koger vand til kaffe og te. Kurset bliver altid afholdt i naturskønne omgivelser med masser af spændende motiver.

På fotokurset kommer vi til at arbejde med grundteknikkerne og de mere avancerede teknikker i Makrofotografering, og du lærer bl.a. om effektiv brug af live view, stativ, reflektorskærm og læskærm, og om hvordan du kreativt kan bruge din blænde, flashen og manuel fokusering.

Målet med dette kursus i makrofotografering er at lære dig nogle effektive teknikker og samtidig at give dig nogle gode øvelser i at få øje på de spændende motiver, så du selv kan tage kameraet med ud i vores skønne natur og lave spændende og anderledes billeder af naturens detaljer.

 
 
DA | EN