Grønland - Landet uden Sol-
endnu ingen dyr men højt humør
- _MHE4769.jpg (53.97 KiB) Vist 566 gange
Landskabet når solen står højst på himmelenKun får dyr, har jeg set heroppe i Østgrønland, men hvad betyder det, når jeg er omgivet af de smukkes landskaber.
Planerne har ændret sig, som de jo har for vane, når arbejdet er på naturens og ikke mindst vejrets præmisser, men jeg har stadig et stærkt ønske om at få nogle gode dyrebilleder, og det skal der arbejdes på.
Jeg har mødt mange venlige mennesker heroppe, og jeg har fået rigtig meget hjælp af Martin og Karina fra Nanu Travel.
Deres gæstfrihed har i høj grad medvirket til, at jeg hygger mig utrolig meget heroppe, og at jeg bl.a. har mulighed for at sende disse rejsebreve hjem. Der er sket så meget siden sidst, og jeg vil her fortælle om et par af mine oplevelser.
MoskusjagtJeg havde glædet mig til denne moskusjagt, hvor der var udsigt til, at vi skulle være af sted op til 10 dage, men her var der flere faktorer, som forpurrede denne plan.
Jeg var en tur i fjeldet for at lave landskabsbilleder. Turen trak ud for mig, da jeg i dagens sidste lyse timer, som er mellem 11 og 13.30, ankom til lille fjeldsø, som var belagt med is. Her fotograferede jeg, indtil det blev mørkt, og da jeg havde pakket grejet sammen, besluttede jeg at gå en omvej hjem over fjeldet. Jeg gik der i mine egne tanker og kiggede ned i jorden for ikke at snuble i de mange løse sten, da jeg pludselig blev bragt ud af mit dagdrømmeri. Foran mig, måske 40 meter borte, stod to store moskusokser og kiggede på mig.
- _MHE3235.jpg (126.91 KiB) Vist 566 gange
Her står de så, moskusokserne, og den ene skraber i den frosne jord efter fødeDet hænder at okserne kan komme i tanke om at gå til angreb, så jeg fik derfor meget travlt med at finde min pump gun frem, for at være på den sikre side. Jeg tog resolut ladegreb, men patronen ville ikke på plads i kammeret. I stedet satte den sig til modværge imellem magasinet og kammeret, og jeg kunne hverken få den frem eller tilbage. Her stod fotografen så og skulle afhjælpe en funktioneringsfejl, alt imens de to okser betragtede mit hastværk. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg var lidt luren ved at være dem så nær med et skydevåben, som drillede mig. Langt om længe, måske efter 20 sekunder, makkede den ret, og jeg var rolig igen.
Det var så godt som mørkt, men jeg fandt alligevel mit D700 frem og satte 200-400mm’eren på og satte hele molevitten på stativet. Jeg trak mig omkring 30 meter yderlige tilbage for ikke at presse okserne, og så måtte jeg se, om det var muligt at få et par billeder i kassen.
Jeg fotograferede på iso 2500 med lukkertider på under et halvt sekund, så det var vanskeligt, men det lod sig nogenlunde gøre.
Billederne blev ikke pragtfulde, men det var ikke desto mindre en rigtig stor oplevelse.
Okserne holdte sig for sig selv, og jeg bevægede mig lidt rundt omkring dem med kameraet. Da de stod på en skråning, kunne jeg ikke gøre andet end at holde mig på samme højde som dem.
- _MHE4233.jpg (37.83 KiB) Vist 566 gange
Tågen kom hurtigt, og i løbet af en halv time var det vanskeligt at orientere sig, da fjeldene var indhyllet i tågen.Jeg vidste, at folkene fra byen ofte tog snescooterne en tur i fjeldet, og de ville højst sandsynligt snart få kendskab til moskusokserne, hvorefter de med garanti ville blive skudt. Det er nemlig sjældent, at moskusokser får lov at gå ubemærket i byens nærhed i ret lang tid. Jeg ville ellers hjertens gerne have tilbragt nogle dage i deres selskab, så jeg rigtig kunne fotografere dem, men det skulle være underligt, om det blev muligt. Jeg besluttede derfor at fortælle min kammerat, som er fanger i byen om okserne. De kunne således komme ham, hans familie og jeg selv til gode.
Dagen efter var det et herrens vejr med blæst og sne, men dagen efter igen kørte vi derop i fjeldet med hundeslæde på jagt.
Jeg blev vel nok lidt trist til mode, da vi sad der på slæden med den hensigt at skulle skyde dyrene i stedet for at fotografere dem, og trist var det også at se de to smukke dyr falde for geværets kugler. Men sådan er det jo heroppe ligesom derhjemme, at man driver jagt, og jeg kan dårligt tillade mig at føle ærgrelse, da jeg ikke er vegetar og heller overhoved takker nej, når der bliver serveret moskusbøf for mig.
Vi fandt ganske rigtigt dyrene på skråningen, og min kammerat skød dem begge. Det var rart at se, at skuddene var velplacerede, og at de døde med det samme. Vi parterede okserne i fjeldet og slæbte alt kødet, skindene og hovederne ned til slæderne og kørte hjem. Så var der glæde – både hos hunde og mennesker.
Det viste sig, at den efterfølgende uge var præget af meget dårligt vejr, så den store moskusjagt blev aflyst, så det var godt at have lidt kød i fryseren til jul.
Lidt om udstyretOfte har jeg pakket kameratasken med min følgende:
Nikon D700
Nikon 14-24mm
Nikon 24mm TS-E
Nikon 70-200mm VR
Nikon 200-400mm VR
Canon 5D Mark II
Canon 24-70mm
Stativ med kuglehoved
Pump gun
Det er en tung omgang, når det hele er pakket i min Super Trekker, men da jeg aldrig ved, hvad der byder sig, slæber jeg rundt på denne tunge byrde konstant☺
Jeg bruge primært 5D mark II til at lave video med, da jeg endnu ikke er blevet helt dus med den. Det er ellers et fantastisk lækkert kamera med en super skøn søger, som jeg synes er noget klarere og mere lysstærk end den på mit D700. Den gengiver farverne helt neutrale, hvor D700 er en smule gullig.
Jeg har prøvet at fotografere landskab om aftenen med de to kameraer med samme indstillinger og begge med en brændvidde på 24 mm. Der kommer omtrent lige meget støj på billederne, men her er jeg meget tilfreds med D700, hvis støj er helt farveneutralt og ligesom lidt grynet som vi kender det fra film. Canons korn er mere digitale, om man så kan sige, og så er der en slags rødlig farvestik også.
Det er dog lidt nyt for mig med dette kamera, og der er naturligvis den mulighed, at jeg ikke indstiller det helt optimalt, men derfor vil jeg ikke snyde jer for mine iagttagelser.
Men hold da fast en detaljerigdom jeg får i mine billeder, med alle de pixels – tror sandelig jeg skal hjem i makkerens fototaske og låne et par objektiver til dette kamera, når jeg kommer hjem, hvis ikke han lægger sin klamme grådige hånd på Mark II’eren, så snart han ser den☺
AftenlandskabetLandskabet er som sagt meget smukt heroppe med sine sneklædte fjelde og det blålige aftenlys. Jeg vidste fra begyndelsen, at det ville blive en udfordring at fotografere under de lysforhold, men hold da op hvor er der ikke meget lys! Jeg traver som regel i fjeldet ved 10.30 tiden og kommer hjem igen ved 16 tiden. Det er halvmørkt, når jeg går, og bælgravende mørkt, når jeg kommer hjem igen.
Men i timerne herimellem, er der en periode, hvor himmelen i horisonten er farvet rød, og så er det hele jo skønt. Det røde skær rammer aldrig fjeldene, men stadigvæk er der et dejligt lys til landskabet.
- _MHE4679.jpg (57.47 KiB) Vist 566 gange
Baksen, som man kalder de store isklodser, fremkommer ved at isen på grund af strøm og vind bliver presset sammen. Jeg arbejder en del med min 24mm TS-E og med 70-200, når jeg laver aftenlandskaber. Vidvinklen er rigtig god til at lave billeder med god dybde og en skarp for- og baggrund, mens telezoomen er fantastisk til at isolere de udsnit af landskabet, jeg gerne vil fremhæve. Det er som regel lange lukkertider, jeg anvender – ofte op til et par sekunder.
- _MHE4810.jpg (76.46 KiB) Vist 566 gange
Elven er frosset til, og de små revner i isen er rigtig spændende at fotografere.
- _MHE3279.jpg (57.76 KiB) Vist 566 gange
Månelandskab i fjeldet. Den kraftige vind har lavet disse former i sneen.Jeg har ikke selvudløser med, da jeg har fundet en anden smart metode, som gør, at jeg slipper for et fumle med mere unødigt grej. For at undgå rystelser, har jeg sat kameraet på selvudløser med en forsinkelse på 5 sekunder, og det er fint, men der er stadig rystelser fra spejlet, og det kommer særligt til syne, når jeg bruger tele. Dette klarede jeg ved at indstille kameraet på Shutter-Delay, hvilket vil sige, at den klapper spejlet op, og venter et sekund eller sådan noget lukkeren åbnes.
Det vil altså sige, at jeg trykker på udløseren. Der går fem sekunder, og så ryger spejlet op. Efter yderligere et øjeblik, starter eksponeringen. Fungere tilfredsstillende til mit brug.
Nordlyset og hytten i Kap TobinJeg er netop kommet tilbage til den lille by efter fire dage i Kap Tobin, hvor jeg fotograferede den røde horisont og nordlyset. Derude boede jeg i en lille hytte uden hverken vand eller el, men hvor var det bare skønt derude. Efter jul tager jeg en uge derude eller måske mere. Jeg havde dog håbet på dyreliv ved kappet, men blev aldeles skuffet. Det er grunden til, at det kun blev til fire dage i denne omgang. De store fjelde bag byen trækker mere i mig.
- _MHE4341.jpg (79.88 KiB) Vist 566 gange
Nordlys over fjeldene ved Kap Tobin. Det var virkelig et smukt syn at stå derude og betragte dette sceneri.En aften ude ved Kap Tobin, havde jeg taget skiene på, og med kameratasken på ryggen, gik jeg rundt i området. Ikke et lys at se og ikke en lyd at høre. Det hele var stille og hvor var det dog fantastisk. Ovenover mig skiftede nordlyset til stadighed farve og intensitet, og jeg kunne dårligt tage mig sammen til at begynde at fotografere. Jeg satte mig i sneen og nød dette sceneri en stund, før jeg tog kameraet frem.
Jeg lavede en serie billeder af dette smukke naturfænomen, og det var sandelig en kold fornøjelse. Hele tiden måtte jeg tilpasse lukkertiden til brændevidden, for ellers blev stjernernes bevægelser for tydelige på billederne. Jeg fandt min 14-24mm meget nyttig til fotografering af nordlys, da jeg kunne få lidt forgrund med også.
- _MHE4735.jpg (108.14 KiB) Vist 566 gange
Fangeren Christian bød bå kaffe, og man bliver vel en anelse overrasket, når der ligger to sæler i køkkenet.Efter et par timer udenfor, havde jeg fået nok af kulden og skyndte mig ind i den lille varme hytte. Her blev sat vand over til te, og så blev der lavet moskusgryde med flæsk og rugbrød – lækkert.
De lange aftener fordrev jeg med afslapning i hytten, og det var slet ikke dårligt at sidder derude med stearinlys og en god bog.
De kommende ugerHvad er så planen nu? Ja jeg har stadig ikke hverken set eller fået billeder af ravn, ræv, hare, rype eller ordentlige moskusbilleder, så jeg vil nok satse lidt på at få nogle af disse i kassen, men heroppe er det ikke altid, man får det, som man vil have det, men det er jeg indstillet på. Ingen har lovet, at det skulle være nemt at fotografere wildlife i Østgrønland i mørketiden.
Nå men min plan er, at jeg efter jul, pakker ski, telt og pulk med mad og proviant til nogle dage, og så tager turen over fjeldet og langs med Hurry Fjord til Constable Pynt. Der er vel omkring 50 kilometer, så hvis jeg tager mig god tid til at fotografere og lave et par afstikkere på vejen, gør jeg det på tre dage med to overnatninger i teltet. Hvis ikke der er noget interessant på vejen, går jeg derover på to dage.
- _MHE2942.jpg (94.62 KiB) Vist 566 gange
Martin med hundene efter sæljagt.Grunden til, at jeg vil gå derover er, at de vist nok har set ræv derovre, og den vil jeg gerne have billeder af. Desuden bliver det dejligt med en skitur i et helt nyt område.
Jeg glæder mig til den kommende tid heroppe og også til at få flere oplevelser og flere billeder, så jeg har noget at dele med jer.
De bedste hilsner
Morten
- cool billede af dig med den lille gut på skødet.
og det var da godt at du fik den "Skudt" før de lokale indbyggere, og som jo selv skriver så siger man jo ikke nej til en god bøf 
.
! Hvordan klarer batterierne sig i kulden 